Velkommen til
Singing Wolf´s Maine Coons

Opdateret d. 21/2 2015!

Vi er et lille katteri beliggende på Jyllands næse ca. 10 km fra Tirstrup lufthavn. Vi bestræber os på at opdrætte stærke og sunde Maine Coon katte med et kærligt sind og samtidig opnå type standarden.

Vores katte lever med os i hele huset (og sover ind i mellem i vores senge). De er vores venner og deltager i vores daglige gøremål som små uvorne unger.

Haven er indhegnet med store træer, buske og mange mus. De sidste vil sikkert med tiden falde i antal ;o).

Alle avlskattene vil blive testet for HCM, PKD, FiV og FelV.

Vi er medlem af Jyrak og Maine Coon klubben dk.


Vores katteri navn

I historiens morgengry banede et tappert folkefærd en vej fra en gammel verden til en ny. Ført an af en drømmer, som fulgte 'ulvens ånd'. En håndfuld tapre mænd og kvinder vovede at krydse de frosne landvidder for at finde et uspoleret kontinent.

Dette er historien om præ-historien... sagaen begynder med bogen ULVEFOLKET eller THE PEOPLE OF THE WOLF. Denne saga og bogserie fortæller historien om forfædrene til dagens indfødte amerikanere. Historien baserer sig på arkæologiske fund rundt om i Amerika.

SINGING WOLF er en kriger i en af bøgerne. Vi har lånt hans navn.

Layout by Marianne Tidemann - Copyright 2006 - © all rights reserved